Retsliberalt Forum

Forside
Arena
EP's Blog
TS's blog
Debat
Arkiv



Det Retsliberale Program

Thorkil Sohn, 
Husby, 6990 Ulfborg.
Fuld grundskyld - Frihandel - Statsmagtens begrænsning -
Personlig frihed.
Overskriften er det retsliberale program – udtrykt i korte programpunkter.
    I virkeligheden er de fire punkter udtryk for en og samme grundtanke – som logisk fører til disse fire programpunkter:
    Intet menneske kan hævde at være sat her på jorden med større ret end alle de andre.
Eller – udtrykt positivt:  Alle mennesker har ligeret.
Det er vistnok en grundtanke, som ligger dybt i mennesket. Og som til alle tiden har været drivkraften for de enkeltpersoner og sammenslutninger, som har kæmpet mod uret og undertrykkelse. Det er den drivkraft, der har ført til slaveriets afskaffelse, folkestyre, frihedsrettigheder, racelighed, koloniernes frigørelse osv. osv.
    Den fremherskende religion i vor del af verden – kristendommen – rummer i sig den samme tanke: Da alle mennesker er skabt af Gud, er de alle på en måde ”lige”, hvoraf følger, at ethvert menneske er unikt og har en principiel uvurderlig værdi og skal være lige for loven og ligeværdige..
Det er den tankegang, som kommer til udtryk i den amerikanske uafhængighedserklæring: ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”
NB. Ordet ”lige” er farligt - der burde stå ligeværdige (se herom nederst i aryiklen)
    Det er klart for enhver, at denne grundtanke aldrig nogensinde har været gennemført. Og at der endnu den dag i dag er lang vej igen.
    Det må skyldes, at der er noget, som stiller sig hindrende i vejen. Vi kan sammenfatte disse hindringer i to slagord: Egoisme og uvidenhed. Eller – for igen at vende os til kristendommens formulering: Menneskets syndighed.
    Mod egoisme kæmper man ved at tale til samvittigheden og mod uvidenhed kæmper man med oplysning. Der er tale om et åndeligt anliggende – som grundlæggende må sikre sine sejre i frihed. Naturligvis har der ofte været kæmpet for denne sag med våben i hånd, når egoismen og uvidenheden har haft en så stor magt, at dette har været den eneste mulighed for at overleve. Men drivkraften bag disse kampe har netop også været åndelig. (Naturligvis må vundne sejre også bakkes op af den lovlige øvrighed med magt.).
    Men dybest set vindes kampen største sejre ved at tanken vinder i frihed – ved ordets magt. Så den hos det store flertal bliver en værdi, som man vil forsvare. Så der bliver lagt en grundvold under samfundet – en så god som mulig grundlov over alle love – som alt andet må bøje sig for.
    Hos os i Danmark er netop den danske grundlov et udtryk for, at vi er nået et stykke vej i denne kamp. Vi har vundet nogle sejre: en mand, en stemme – ytringsfrihed – religionsfrihed – lighed for loven – en straffelov, der beskytter liv, lemmer, ære og ejendom - retfærdig rettergang osv.
    Men der er også lang vej igen. Trods ovenstående smukke ord er der mange skønhedspletter, f.eks. bare vedr. folkestyret kan vi nævne spærregrænser og offentlig partistøtte.
    Men efter vores opfattelse mangler en ting fuldstændigt: Økonomisk retfærdighed.
    Tanken om, at alle mennesker er lige, medfører nemlig, at ingen må kunne berige sig på andres bekostning. Eller – udtrykt positivt: Det, som enhver skaber ved sit arbejde, er enhvers retmæssige ejendom, når han har betal for sin brug af de natur- og samfundsskabte resurser.
    Netop deraf følger de fire grundsætninger:
    Fuld grundskyld betyder, at ingen kan have nogen særlig ret til det foreliggende natur- og samfundsskabte grundlag for sit arbejde..F.eks. har en landmand har ret til de afgrøder, som han har dyrket – når han har betalt fællesskabet for den ufortjente fordel, han har opnået ved at kunne benytte den jord, der ikke er frembragt gennem hans indsats.
    Frihandel (i virkeligheden burde det udvides til fri erhvervsudøvelse) betyder, at markedsloven om udbud og efterspørgsel skal regulere den lovlige handel – den pris - som enhver kan opnå ved at sælge sit arbejde og dets udbytte. Kun på den måde kan det sikres, at ingen kan tvinges til at sælge til underpris og ingen kan tvinges til at købe for overpris. Frihandel skal naturligvis gælde BÅDE internt i et land, så borgerne frit kan købe og sælge til hinanden OG for landenes eksport og import med hinanden.
    Statsmagtens begrænsning følger logisk set af de første tre slagord: Statsmagten må afholde sig fra indgreb, der hindrer og begrænser de tre slagord – da enhver begrænsning heraf er et indgreb i ligeretten.
    Personlig frihed er en forudsætning for, at frihandel kan fungere uden at forstyrres af tvang osv. Og mindst lige så vigtigt, så er personlig frihed (min frihed ender, hvor din frihed begynder) den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at enhver kan stræbe efter ”lykke” – i det ingen kan diktere, hvad et medmenneske finder mest vigtigt. Naturligvis indebærer personlig frihed et ansvar for de valg, man træffer – det glemmes ofte. Endelig er den personlige frihed forudsætningen for en fri udveksling af meninger og ideer.
    Kan vi gennemføre det her skitserede program, står vi med en samfundsorden, hvor fællesskabets (statens) indtægter baserer sig på ”grundskyld” – dvs. betaling for den ufortjente fordel, som enhver får ved at benytte det natur- og samfundsskabte grundlag til at forbedre udbyttet af sit arbejde. Dette er samfundets indtægt til at varetage alle naturlige fællesopgaver.
Tilbage vil hver enkelt have sit arbejdsudbytte – som alene afhænger af flid og dygtighed. Og dette udbytte kan udveksles med andre i fuld frihandel.
    Alt i alt indebærer det en ændring i privat- og samfundsøkonomien, der igen (MEGET forenklet) kan udtrykkes i et slagord: Send din termin til staten og riv skattekortet itu.
    Som en sidegevinst får vi en økonomi, som har ”økologi” indbygget i sig, da forbruget af naturværdier vil indgå i varens pris.
    Og som en yderligere sidegevinst tror jeg, vi vil se et fremskridt i ”moral”. Jo mindre mulighed der er for at tjene penge uden at arbejde, jo mere vil folks ejendom være retmæssig – og jo mere vil vi respektere hinandens værdier og integritet.

TO TILFØJELSER:
    Hvad med de svage, der ikke kan klare sig ved arbejde. For det første bliver der langt færre fattige (og styrtende rige), når den forelåede reform er gennemført. Pengene vil række længere, når fornødenhederne ikke fordyres af skatter og administration. Og samfundet har jo stadig store indtægter – nu ikke længere ved skat på arbejde (som er at straffe den mand, der kan få to strå til at gro, hvor andre kun kan få et til at gro) – men ved at opkræve grundskyld. Penge, som når de naturlige fællesopgaver er løst, deles ud til alle borgere..
    Når der tales om, at alle mennesker er ”lige”, må vi tænke os godt om. Det, som vi mennesker kan sikre, er ikke lighed – men ligeret. Den amerikanske uafhængighedserklæring er netop uklar på dette punkt (alle mennesker er skabt lige). Det er naturligvis så forkert, som noget kan være – vi er skabt forskellige med hensyn til evner, anlæg, helbred osv. Forfatterne mente også uden tvivl ”med lige rettigheder”. I dagens (amerikanske og andre) samfund tolkes det mere som ”lige” hvilket fører til en helt forkert rettighedstænkning: Vi vil rette op på naturens (eller Guds) uligheder. Det kan og skal vi ikke – at bøde på disse ”uretfærdigheder” hører til de naturlige fællesopgaver. Og naturligvis også til den private ”velgørenhed”, f.eks. at forældrene tager sig af deres børn, vi tager os af vor uheldige næste osv. For at citere Grundtvig:
Kærlighed alt sit udretter,
flytter frit, hvad loven sætter:
Skellet mellem dit og mit.
Skellet mellem dit og mit (og statens) er det, som loven kan og skal sætte – barmhjertelighed må stå på retfærdigheds grund – ellers er det jo ikke barmhjertelighed – men tvang.

Mere fra TS