Hvad de sagde

BastiatStaten/1848 (1801-1850)
Vi derimod mener, at staten hverken er eller bør være andet end en samfundskraft, ikke til undertrykkelse og gensidig plyndring, men tværtimod til at garantere enhver sit, retfærdighed og sikkerhed.

Campell Bannerman – GB Premiereminister 1906-1908 (1836 – 1908)
Lad blot jorden blive skyldsat til skat uden bygninger og forbedringer, og lad denne jordværdiskat indgå i fællesskabets kasse, thi det er fællesskabet, som har fremkaldt denne værdi. 

Georg BrandesTragediens Anden Del (1842 – 1927)
SÅ vidt det fra videnskabens nuværende højde kan skønnes, er det den store grundejendom, som er kapitalens egentlige kilde. Man har tidligere ikke til bunds forstået dens umådelige betydning i så henseende. Den udgør den med forrettigheder udstyrede klasses ældste og oprindeligste monopol, hvoraf alle de andre lader sig udlede.

Georg Brandes (1842 – 1927)
Så vidt det fra videnskabens nuværende højde kan skønnes, er det den private grundejendom, der er kapitalismens egentlige kilde.

J. L. Bjørner (1869-1954)
Vil vi for alvor ramme årsagen til arbejdsløsheden på dens allerføleligste sted, – ønsker vi oprigtigt at sætte produktionshjulene, såvel i by som på land, i vellønnende virksomhed, – er der et sandt folkeligt krav om at forøge den almindelige velstand og afskaffe den uforskyldte fattigdom, så skal vi hurtigst muligt dødsdømme det nuværende skattesystem og indføre ren grundskyld. 

J. N. Brande.
Jordbrugerstanden er en stadig fremrykkende jordkøberstand og derfor stærkt interesseret i let adgang til jord. 

L. V. Birck (1871-1933)
Offentlige forholdsregler både omflytter og skaber jordrente. Besiddelsen gør jordrenten til jordtribut. 

Raymond T. Bye.
Jeg mener, at vi skal forøge grundskylden samtidig med, at vi nedsætter skatter på de bygninger og forbedringer, der findes på jorden. 

Sophus Berthelsen (1864-1930)
Alle som en må vi nu arbejde for grundejerne (prioritets­ejerne). Samfundets og erhvervslivets vækst forøger grundværdierne, men grundejerne – ikke samfundet – høster fordelen deraf. Og ved således at lade grundejerne indkassere de værdier, som rettelig burde anvendes til almene formål, må vi i stedet finde os i tunge og skadelige skatter og se den offentlige gæld vokse fra år til år. Vort slægtled pantsætter nu det kommende slægtleds (børnenes) arbejdsevne til den internationale kapitalmagt. 

Tredje Mosebog.
LAND skal ikke sælges med fuld afhændelse, thi Landet hører mig til. I er fremmede og gæster hos mig.

William Blackstone (1723-1780)
Jorden og alt, hvad der er i jorden, er hele menneskehedens fælles ejendom, givet den af gud. 

Andrew Carnegie (1835-1919)
Den mageligste, men også den mest uproduktive måde for en kapitalist at forøge sin formue på, er at anbringe sine midler i byggegrunde og afvente det øjeblik, da et jordhungrende samfund må betale hans pris. 

Severin Christensen – i Naturlig ret (1867-19339
Det er statens opgave at være retfærdig,
Den enkeltes at være human

Thomas Carlyle (1795-1881)
Hvem kan eller hvem kunne sælge os jorden? Egentlig talt tilhører jorden disse to: den almægtige gud og alle hans menneskebørn, der nogen sinde har arbejdet godt på den eller nogen sinde skal arbejde godt på den. Intet slægtled af mennesker kan eller kunne med selv den største højtidelighed og anstrengelse sælge jord efter nogen anden grundsætning.

Thomas Carlyle Latter-day Pamphlets; Jesuitism. “Af svinenes (de firføddedes) katekismus”
§ 1. Så vidt en besindig gætning rækker, er universet et umådeligt svinetrug, der består af faste og flydende dele, men især da af svineføde, som man kan få fat på, og af svineføde, som man ikke kan få fat på, og af det sidste er der uendelig meget mere, i det mindste for de fleste svin.
– – – –
§ 9. »Hvad er retfærdighed?« Det er, at du har din del af det store svinetrug og ikke det mindste af min del.
§ 10. »Men hvad er så ‘min del’?« – Ja, dér ligger i sandhed den store vanskelighed; over den har svinevidenskaben grundet i lange, lange år, og dog er den ikke kommet løsningen et eneste skridt nærmere. Min del – øf – min del er, når det kommer til stykket, alt, hvad jeg kan få fat på uden at blive hængt eller sat i tugthuset.«

Winston ChurchillOm jordmonopolet. Tale holdt i Parlamentet 1909. (1874-1965)
DET er sandt, at jordmonopolet ikke er det eneste monopol, men det er langt det største af alle monopoler – det er moderen til alle andre former for monopoler.

Bertel Dahlgård (1887-1972)
Overgang fra skat på bygninger og forbedringer til jordskyld vil virke opmuntrende for den dygtige og driftige, hvis driftighed ikke straffes gennem øget skat, og vil medvirke til, at jorden efterhånden kommer på de hænder, der udnytter den bedst. 

H. J. Davenport (1861-1931)
Heller ikke kan inddragelsen af grundrenten betragtes som en skat i egentlig forstand; da den med rette opkræves som en indtægt fra den fælles ejendom, er det ingen beskatning, men erstatter og formindsker for så vidt anden beskatning. 

Albert Einstein (1879-1955)
MÆND som Henry George er desværre sjældne. Man kan ikke tænke sig en skønnere kombination af intellektuel kløgt, kunstnerisk form og glødende kærlighed til retfærdighed.

Irving Fisher (1867-1947)
Jeg er tilhænger af en gradvis nedsættelse af skatterne på arbejdets produkter så vidt gørlig og i stedet for disse at inddrage grundrenten. 

David Lloyd George – Newcastle upon Tyne, October 10, 1909 (1863-1945)
Who ordained that the few should have the land of Britain as a perquisite; 
who made 10,000 people owners of the soil, and the rest of us trespassers in the land of our birth?
Min oversættelse: Hvem fastsatte, at de få skulle have Englands jord som et frynsegode;
hvem gjorde 10.000 mennesker til ejere af jorden, og resten af os til ulovlige indtrængere i vores fædreland?

David Lloyd George (fra Lloyd George og Jordspørgsmålet i England af Alfred Petersen 1914)
FÆDRELANDETS fremtid beror på afskaffelsen af det jordmonopol, som lægger jorden øde, trykker lønnen ned, hindrer uafhængigheden og driver folkets masser ind i usunde boliger, der forgifter deres kraft.

N.F:S Grundtvig (i tidsskriftet Danskeren nr. 48 d. 1. sept. 1849 på s. 539-540 – Tidskriftet var med fortløbende sidetal, derfor det store sidenr. – i artiklen Herremænd og Bønder. (1783-1872)
“Man gaar nemlig ud fra to Forudsætninger, som er lige falske og lige fordærvelige, den ene, at det kan være det samme, hvem der ejer jorden….og den anden, at  hvem der har lovlig thinglæst Skiøde paa et jordbrug, har ogsaa fuld Ejendomsret derover, om saa hele Folket, paa nogle faa Herremænd nær, derved berøvedes deres Fæderneland. Begge dele er grundfalske og fordærvelige, thi ethvert Folk er sit Fædernelands Grund-Eier…..og kan aldrig retmæssig ved nogen Lov tabe sin Eiendoms-Ret, så det er kun Nytten og Brugen af Jorden, der retmæssig kan fordeles ved Landsloven……”
“Hvad Juristerne kalde fuld Eiendoms-Ret, som man kan have over sine Penge, sine Klæder og sit Boskab, det har ingen……uden hele Folket over Jorden, som skal bære og føde dem.”
“Mennesket og Folket er hverken til for Statens eller for Agerdyrkningens, Kapitalernes eller Handels-Balancens Skyld, men Jorden….er til for Menneskets og Folkets Skyld og skal benyttes til deres bedste.”

N. F. S. Grundtvig
DEN ret, som folket i grunden og oprindeligen har til landets besiddelse, den kan aldrig afskaffes ved nogen lov, og når derfor dette naturlige og oprindelige forhold er forrykket således, at nogle få er blevne landets jorddrotter, så jorden ikke længere er bunden til folket, men folket bunden til jorden og dermed da også bunden til, hvad loven kalder jordens ejermænd, så påstår jeg, at det er ikke alene regeringens ret, men det er dens ueftergivelige skyldighed at rette det aldeles bagvendte og fordærvelige i et sådant forhold.

N. F. S. Grundtvig
Ethvert folk er sit fædrelands grundejer og kan aldrig ved nogen lov tabe sin ejendomsret, så det er kun nytten og brugen af jorden, der retmæssigt kan fordeles ved landloven og blive genstand for køb og salg. 
Uret kan aldrig ved nogen lov gøres til ret. 

Henry GeorgeSamfundsspørgsmål, Kap. 1 (1839-1898)
Det er ikke ørken og skov, men storbyernes baggårde og landevejenes grøfter, der fostrer de nye barbarer.

Henry George.
Vort program er jævnt og ligefremt. Vi vil kun tildele samfundet, hvad der tilhører samfundet, nemlig den værdi, som tilføres jorden ved samfundets vækst, men vi vil lade urørt for den enkelte, hvad der tilhører den enkelte. 

Svend Høgsbro.
Hvad jeg særlig takker Henry George for, er forståelsen af, hvad alles ret betyder i et samfunds økonomiske husholdning, og at den – mærkeligt nok – trænger langt mere til værn end den enkeltes. 

Thomas Jefferson (1743-1826)
Jorden er givet menneskene til fælles eje, for at de kan arbejde og bo på den. 

Abraham Lincoln (1809-1865)
Jorden, som gud gav menneskene for at den skulle være deres hjem og give dem livets ophold, bør aldrig kunne ejes af enkelte personer, sammenslutninger, selskaber eller fjendtlige regeringer, ikke mere end luften eller vandet, ja knap så meget. Enkelte individer, selskaber eller virksomheder, som behøver jord, bør ikke beslaglægge mere, end de behøver til boplads og arbejdsplads og aldrig mere, end hvad de faktisk anvender ved en forsvarlig drift af deres lovlige virksomhed, og end ikke så meget, hvis virksomheden danner et monopol. Alt, hvad der ikke anvendes på denne måde, bør være til disposition for alle familier til oprettelse af hjem, og disse familier bør have ret til at beholde deres boliger, så længe de bruges som sådanne. 

John Locke (1632-1704)
Gud gav verden til fælles eje for hele menneskeheden. Hvis en jordbesidder, ligegyldigt hvor, ikke længere bruger jorden, kan nationaløkonomien intet anføre til forsvar for jordbesiddelse. Når man taler om den “hellige ejendomsret”, bør man huske, at en sådan hellighed ikke i samme grad gælder besiddelse af jorden.

John Stuart Mill (1806-1873)
Jordbesidderne bliver rigere, mens de sover, uden arbejde, uden risiko og uden opsparing. Stigningen i jordværdien, der er en følge af et helt samfunds arbejde, bør derfor tilhøre samfundet og ikke skødehaveren.

Karl Marx (1818-1883)
Rov af kirkegodset, privat tilegnelse af statsdomænerne og beslaglæggelse af grundejendommene, danner oprindelsen til den moderne kapitalisme. 

Mirabeau – i konventet d. 10. Aug. 1789 (1741-1791)
»Jeg kender kun tre måder at eksistere på i samfundet: man må være tigger, tyv eller embedsmand«

???
Der er kun tre måder at skaffe sig rigdom på: ved arbejde, ved gaver eller ved tyveri

Moses (1200 f. Kr.) (hellighedsloven i 3. Mosebog.)
Landets jord må I ikke sælge for stedse, for jorden er min, I er kun gæster og indsiddere hos mig. 

Thomas B. Macaulay (1800-1859)
Havde der været pekuniære interesser knyttet til tyngdekraften, ville denne, den mest synlige fysiske lov, ikke mangle skeptikere.

Proudhon (1809-1865)
Jordmonopolet har berøvet mere end halvparten af ethvert folks medlemmer deres naturlige arveret. 

John Stuart Mill (1806-1873)
Så længe man opretholder jordmonopolet, kan de få bemægtige sig, hvad naturen gratis har skænket til alle, og ågeren vil gennemtrænge hele samfundet, og vi får banker, der i stedet for at være tjenere for omsætningen bliver de mægtige udsugere. 

Thomas Paine (1737-1809)
Det var ikke menneskene, der skabte jorden … Det er kun værdien af de arbejdsskabte forbedringer og ikke selve jorden, som kan være personlig ejendom
… 
Enhver jordbesidder skylder samfundet en jordrente for den jord, han beslaglægger.

J.B. Say Economie Politique, vol. ii. p. 124. (1767-1832)
“The earth, as we have already seen, is not the only agent of nature which has a productive power; but it is the only one, or nearly so, that one set of men take to themselves, to the exclusion of others; and of which, consequently, they can appropriate the benefits. The waters of rivers, and of the sea, by the power which they have of giving movement to our machines, carrying our boats, nourishing our fish, have also a productive power; ‘the wind which turns our mills, and even the heat of the sun, work for us; but happily no one has yet been able to say, ‘the wind and the sun are mine, and the service which they render must be paid for’  ” 
I min oversættelse: “Jorden, som vi allerede har set, er ikke den eneste agent i naturen, som har en produktiv kraft, men den er den eneste eller næsten den eneste, som en gruppe mænd har taget for sig selv, og udelukket andre, hvorfor de derfor kan udnytte fordelene. Vandet i floderne og i havet har, – ved den kraft, som de har til at drive vores maskiner, transportere vores både, nære vores fisk, – også en produktiv kraft; vinden som drejer vores møller, og selv solens varme virker for os, men heldigvis har ingen endnu kunnet sige: ‘Vinden og solen er min, og den tjeneste, de yder, skal betales.’ “

Adam Smith (1723-1790)
Jordrente er en form for indtægt, som ejeren ofte oppebærer uden indsats fra hans side. Jordrente er måske derfor den form for indtægt, som bedst kan bære en særlig afgift. 

Baruch de Spinoza (1632-1677)
Al jord bør være offentlig ejendom. 

C. N. Starcke (1858-1926)
Fattigdommen i vore samfund er følgen af den store uret­færdighed, at nogle få kan udelukke de mange fra det elementære grundlag for deres virksomhed, fra jorden. 

Herbert Spencer (1820-1903)
Retfærdigheden kan ikke tillade ejendomsret til jord… Jorden er guds gave til menneskene. Alle mennesker er lige arvinger til den. 

Herbert Spencer
Hele menneskehedens ret til jorden står ubøjeligt ved magt trods alle skøder, skikke og love. 

K. K. Steincke (1880-1963)
Der er det mærkelige ved en grundværdiskat i modsætning til andre skalter, at medens disse kan væltes over på andre og altid fordyrer den vare, de hviler på, så gør en grundværdiskat varen, dvs. Jorden, billigere, nemlig så meget som skattens kapitaliserede værdi andrager. 

Philip Snowden (1864-1937)
Jeg er af den mening, at hele grundrenten tilhører samfundet, og ingen enkeltmand har ret til at tilegne sig og nyde, hvad der tilhører hele samfundet. 

Schopenhauer (1788-1860)
Om det er manden eller jorden, jeg ejer, fuglen eller dens føde – kommer væsentlig ud på ét. 

Sun-Yat-Sen (1866-1925)
Det er bevisligt, at jordværdien skyldes hele folket og dets virksomhed. Jordejeren selv kan hverken få den til at stige eller falde i pris, men han er ikke desto mindre nu i stand til at tage udbyttet uden mindste anstrengelse. 
Årsagen til fattigdomsbyrden i vort land skyldes de uretfærdige skatter og mangel på jordspørgsmålets rette løsning. Dersom vi indførte fuld grundskyld, ville dette problem være løst og det jævne folk blive fri for sine lidelser. 

W.C.E. Sponneck (1815-1886)
Et land, hvis finansielle forhold tillader det, handler rigtigere ved at ophæve toldskatten end grundskatterne. 

Leo Tolstoj (1828-1910)
JORDEN kan ikke være nogens ejendom; den kan ikke sælges, så lidt som vandet, luften og solskinnet; alle har lige ret til de goder, den byder menneskene. Vor tids grundspørgsmål er spørgsmålet om ejendomsretten til jorden.

Tolstoj Tolstoy, Principper for en ny verdensorden af David Redfearn
Hvis den nye zar spurgte mig, hvad jeg ville råde ham til at gøre, så ville jeg sige til ham: brug din enevældige magt til at afskaffe ejendomsretten til jord i Rusland og til at indføre fuld grundskyld; og afgiv så din magt og giv folket en liberal forfatning

Gerrard WinstanleyThe New Law of Righteousness/1649 (1609-1676)
No man shall have any more land than he can labor himself or have others to labor with him in love, …
Min oversættelse: Ingen mand skal have mere jord end han kan dyrke selv, eller få andre til at dyrke sammen med sig i kærlighed …