Georg Brandes: Tragediens anden del (1919)
Side 17 ff og side 31 ff.
Oprindelig retskrivning bibeholdt.
Citat fra Hvad de sagde gjort FED.
Både Georg og Ernst Brandes havde således forstået jordspørgsmålet.
En skam at Georg ikke gjorde mere ved det!
Side 17:
9.
Er den nationale Uafhængighed saa endelig nogenlunde sikret, betyder dette selvfølgelig kun, at den sociale Kamp mere uforstyrret fortsættes.
I Daily Chronicle offentliggjorde Grevinden af Warwick 2. Juli 1917 et Brev, der lød saaledes:
»Jeg maa sige, at Raabet paa Represalier, som atter og atter rejses og som de militære Myndigheder ignorerer, ikke blot lader mig kold, men bringer mig til at skamme mig over Landsmænds Hysteri.
For mig er ethvert Barns Død en Tragedie, og Tanken paa de 42 Børn, der er blevne dræbte, og de 100, som er blevne saarede ved Angreb fra Luften, nedslaar mig dybt. Deres Ulykke foraarsagedes af en Krigshandling, brutal, men dog altid en Handling, der var fremkaldt ved Krig.
«Mit Ønske er imidlertid, at enhver jævn Mand og Kvinde i England skulde indse, hvor besynderligt det er at opløfte et saadant Skrig for 140 Børn, der er Ofre for Krigen, medens vi selv hver Dag i Ugen og hver Uge i Aaret ofrer det samme Antal Børn til Industriens Molok.
»Flyvere tilintetgør 140 unge Væseners Liv, og i vor dybe Sorg derover jamrer vi højlydt. Men den engelske Husvært, den spekulerende Bygmester, Aagerkarlen, Forfalskeren af Næringsmidler myrder paa de britiske Øer noget nær tusind Børn hver Uge, og vi gør ingenting for at hindre det. De bruger Vaaben, som er værre end Bomber. De holder sig indenfor Loven, de arbejder lumsk og hemmeligt; de rammer Mødre saa vel som Børn, og bringer en Liste over Dødsfald tilveje, der aldrig paa virksom Maade kommer til Publikums Kundskab. Hvis der blev sat en Bevægelse i Gang for at tage Represalier mod disse engelske Barnemordere, saa frygter jeg, at de Borgermestre og Politikere, som nu har raabt højt, vilde glimre ved deres Fraværelse.
»Vi vilde faa at høre: Loven om Tilbud og Efterspørgsel lader sig ikke ændre. Man vilde fortælle os, at et Barns Død er en sørgelig Nødvendighed, da det Britiske Imperiums Trivsel beroer paa og er bygget op paa Profit. Efter al Sandsynlighed vilde Ejerne af Londons skumle Huler, Aagerkarlene, Bygningsspekulanterne, Forfalskerne af Fødemidler med Held appellere til Politiet og Grundloven (the defence of the realm act) men imens vilde Listen over de af Døden bortrevne Børn blive stadigt længere. Denne Kendsgerning er hverken morsom eller kildrende, men den er sand. Lad hvem der tvivler, gaa til Londons Eastend og spørge om Virkningen af de nuværende Priser paa Levnedsmidler!«
Grevinden af Warwick har villet minde sine Landsmænd om, at den sociale Kamp er en Udryddelseskrig, som kræver flere Ofre end Kampen mellem Stater, og at vi, selv om denne ved et Vidunder hørte op, vilde staa foran Klassekampen, som ikke føres mindre barbarisk, og (som vi har set det i Rusland og Finland) ikke mindre barbarisk fra neden af end fra oven.
Side 32:
I det britiske Rige har den revolutionære Bevægelse under selve Krigen naaet Irland. Oprøret i Dublin i Foraaret 1916 blev kun undertrykt med Artilleri og Maskingeværer. Ifald man paa Fotografier sammenligner de Ødelæggelser, der af Tyskerne anrettedes i Louvain og af Englænderne i Dublin, saa vil man finde, at Dublin er bleven værre sønderskudt. Og siden da er Roligheden i Irland bleven opretholdt ved Belejringstilstand og Militærmagt.
Den Statistik, der kort før Krigens Udbrud blev offentliggjort i England, viste, at i Flertallet af Englands Grevskaber var den arbejdende Befolkning underernæret, at det i Byerne var skumle Huler snarere end Lejligheder, der husede mellem to og tre Millioner af Storbritanniens Borgere, at Børnedødeligheden i Industridistrikterne var forfærdende og at Halvdelen af Englands Areal ejedes af 10,000 Gods- og Grundejere, mens Befolkningens Tal var 45 Millioner.
Hvem ser ikke, at alle Betingelser for Muligheden, ja Sandsynligheden af en social Omvæltning er givne her, særligt naar Exemplet fra andre Lande raaber sit: Følg mig efter!
Selvfølgelig er den Overvundne altid langt anderledes tilbøjelig til Misfornøjelse og til Opstand end Sejerherren. Men naar Sejersrusen er fordunstet, indfinder Tømmermændene sig. Socialismen bredte sig som aldrig før i Halvfjerdsernes Slutning i det sejerrigt triumferende Tyskland, og Bismarcks plumpe Socialistlov hindrede intet.
Men der er netop paa Grund af de store Godser mere Grund til en social Omvæltning i Storbritannien end i Tyskland. Thi saavidt det fra Videnskabens nærværende Højde kan skønnes, er det den store Grundejendom, som er Kapitalismens egentlige Kilde. Man har tidligere ikke tilbunds forstaaet dens umaadelige Betydning i saa Henseende. Den udgør den med Forrettigheder udstyrede Klasses ældste og oprindelige Monopol, hvoraf alle de andre lader sig udlede. I en Samfundstilstand, hvor alle vilde kunne opnaa et Stykke Jord at dyrke og derfor Ingen vilde være oplagt til at arbejde mod Løn af en anden, vilde man være en Ordning nær, ved hvilken faa havde for meget og færre for lidt, og det saakaldte sociale Spørgsmaal vilde derfor nærme sig sin Løsning.