Forslag om indførelse af fuld grundskyld i Danmark
FORMÅL
I At sikre alle danske borgeres ligeret til Danmarks natur- og samfundsskabte jordværdier. Forslaget gælder ikke den fælles ejendomsret til råstoffer og naturgivne ressourcer, der sikres på anden vis.
II At sikre, at udenlandske kapitalinteresser og statsborgere med fast ophold i Danmark gennem grundskylden kommer til at yde til det danske samfund – evt. indirekte, indeholdt i huslejen.
III At lade samfundet træde i realkredittens sted for så vidt angår ovennævnte jordværdier, og derved fjerne den private kapitals muligheder for – med eller uden spekulativt forsæt – at kapitalisere kommende produktive og samfundsmæssige fremskridt, sociale ydelser og finansielle og skattemæssige lettelser, så de bliver til stigende arbejdsfrie private jordværdier.
IV At fjerne den påvirkning af indtægter og formuer i retning af øget, ikke ydelsesbetinget ulighed, som denne privatkapitalisering forårsager – især til ugunst for de unge og de nyetablerede. Derved lettes generationsskiftet i by og på land, og generationerne ligestilles i adgangen til og vilkårene for brug af jord.
V At forhindre jordspekulationen med dens forventninger til den fremtidige udvikling, som fremmer inflationen og vanskeliggør strukturtilpasningen i erhvervslivet og på boligmarkedet.
VI At nedsætte, ad åre helt fjerne produktionsbeskatningen – dels direkte, idet det i begyndelsen stadigt stigende grundskyldsprovenu skal anvendes til skattenedsættelse med langt lavere omkostningsniveau til følge – dels indirekte, idet de offentlige udgifter vil kunne nedsættes betydeligt, når produktionsbeskatningens skadevirkninger og spekulationskapitalens udbytning er ophørt. Dette vil tillige skabe grundlag for at gennemføre reel brugerbetaling af praktisk begrundede offentlige ydelser uden social slagside på en række områder, og skatterne vil herved kunne sænkes yderligere – med fornyet forøgelse af jordrenten til følge.
VII At frigøre den kapital, der nu er passivt bundet i jord. Dette vil skabe kapitalrigelighed og rentefald uden privat kapitalisering af denne fordel over jordværdierne, men til gavn for den virkelig værdiskabende produktion og beskæftigelse.
VIII At fjerne den kolossale skatteadministration i såvel offentlig som privat regi, der udgør en tilsvarende negativ anvendelse af ressourcer, arbejdskraft og produktionskapital.
IX At fjerne den udbredte, men i enhver henseende skadelige og negative “skattetænkning” i såvel erhvervslivet som borgerne imellem, ikke mindst i forbindelse med afskrivningsreglerne. Og det i virkeligheden gavnlige “sorte arbejde” gøres “hvidt” – ikke at forveksle med spekulativt skattebedrageri!
X At fjerne den arbejdsfrit kapitaliserede værdi af den naturgivne produktionsfaktor jorden fra markedet, så der endelig kan skabes et monopolfrit grundlag for markedslovens frie virke som prisdanner for de menneskeskabte produktionsfaktorer arbejde og produktionskapital. Herved indskrænkes tillige grundlaget for det tiltagende organisationsvælde, der udgør en negativ anvendelse af ressourcer, arbejdskraft og produktionskapital.
XI At lægge fundamentet for den første af de fire søjler, hvorpå den retsliberale retstat bygger, nemlig en retsfunderet afgrænsning af ejendomsret, erhvervsudøvelse, samfundsopgaver og demokrati. Kort sagt: et monopolfrit samfund, hvor man lever af at gøre hinanden tjenester, så man – uden at blive social taber – frit kan opprioritere en kreativ livsførelse til gavn for klodens miljø, i stedet for en uholdbar materialistisk forbrugertilværelse.
XII At vise den øvrige verden, at et retsliberalt samfund under devisen ”Enhver sit – men naturgiven og samfundsskabt værdi til ligelig deling” er velegnet til at løse de alvorlige problemer, som de hidtil anvendte politiske fordelingssystemer, kapitalismen og socialismen og sidst, men ikke mindst den forræderiske socialliberalisme, har påført og stadig påfører menneskeheden.
RETNINGSLINJER
Det overordnede formål er ikke at skaffe penge til de offentlige kasser, men at skabe retfærdighed i forholdet mellem borger og samfund og mellem borgerne indbyrdes!
§ 1 Ved nærværende lovs vedtagelse indføres et øjeblikkeligt stop for al stigning i indkomstbeskatning, moms, afgifter, ejendomsværdibeskatning og toldafgifter. Undtages kan dog særligt opståede behov for miljøafgifter og katastrofeskatter. Den kommunale grundskyld overføres til staten (se § 3 og § 9).
§ 2 Enhver skødehaver skal betale en årlig samfunds-jordleje (grundskyld) til samfundet af jordens dyrknings-, plads- og beliggenhedsværdi med fradrag af værdien af ikke-afskrevne grundforbedringer og særlige anlæg.
§ 3 Dette gennemføres efter følgende principper:
a) På grundlag af den ved nærværende lovs indførelse gældende vurdering udjævnes (egaliseres) den af staten overtagne kommunale grundskyld kommune for kommune op til den højest gældende kommunale grundskyldspromille, hvorefter alle betaler samme sats. Satsen for denne egaliserings-grundskyld skal trinvis stige med 0,5 % pr. år med undtagelse af sidste tilpasningsrate, hvis den er mindre end 0,5 %.
Kommunerne refunderes for den manglende grundskyld, og den overskydende egaliserings-grundskyld bruges til skattelettelser – begyndende med bygningsbeskatningen i henhold til § 9.
b) Når den kommunale grundskyldsegalisering er gennemført, foretages en realistisk omvurdering af landets jordværdier (se § 9), og ud fra denne udgangsvurdering, og påfølgende årlige omvurderinger betales der en årlig jordværdistigningsleje (grundstigningsskyld) på 5 % af al samfundsskabt stigning i jordens værdi fra og med udgangsvurderingen. Denne specielle grundstigningsskyld ophører ved overgang til direkte fastsættelse af jordlejen (grundskylden) efter 20 års forløb fra udgangsvurderingen at regne.
c) Den ved sidste vurdering inden udgangsvurderingen konstaterede jordværdi fastfryses (fixeres), og af denne værdi betales herefter årligt i løbet af 20 år – med udgangspunkt i den nu gældende egaliserede grundskyldsprocent (f. eks. 3,2 %) – et beløb, der svarer til en gradvis forhøjelse af grundskyldsprocenten med 1/20 pr år frem mod slutprocenten på 5 % . (I nævnte tilfælde: 1/20 af 1,8 = et beløb, der svarer til 0,09 % i årlig stigning).
d) Bortset fra den i § 5 pkt. c nævnte undtagelse betales der fra og med det 20. år efter lovens ikrafttræden således en – i samvirke med realistiske årlige grundvurderinger – tilnærmet retvisende samfundsjordleje (fuld grundskyld) af jordens samlede samfundsskabte værdi.
(Se Ad 3 og 3d under Uddybende kommentarer, samt Diverse bemærkninger).
§ 4 Private udlejere, ejendomsselskaber o.lign. kan pålægge lejerne at betale grundskylden i forhold til det grundareal, de lægger beslag på iberegnet fællesarealerne – med fradrag for den grundskyld, som den eksisterende leje beviseligt indeholder. Ved fald i grundskylden mindskes lejen tilsvarende. Alle beregninger skal fremgå af huslejen.
§ 5
a) For nyetablerede boligejere og personer med egen virksomhed med en relativt betydelig rente- og afdragsbyrde relateret til jordværdien fra førreformens ikrafttræden kan der etableres lempelige overgangsformer, f. eks. i form af tidsbegrænset eftergivelse og nedsættelse eller udsættelse af betalingen, indtil reformens gode virkninger er slået mærkbart igennem.
Ordningen gælder ikke ejendomshandelsvirksomhed.
b) For slutsælgere af personligt ejet ejendom eller af virksomhed med en betydelig værdiandel relateret til jordværdien kan der i en nærmere fastsat periode efter reformens ikrafttræden (evt. reformens vedtagelse?) etableres rimelige erstatningsordninger for eventuelle større tab.
c) For visse sociale lavindkomstgrupper (f.eks. pensionister og bistandsmodtagere) gives der som hidtil ret til at udskyde betalingen af grundskyld mod en offentlig prioritet på indtil 80 % af grundværdien. Beløbet skal forfalde senest ved salg eller overdragelse.
Når samfundets ejendomsret til landets jordværdier er etableret, kan der ikke ydes yderligere udsættelser. Ganske særlige behovstilfælde kan dog undtagelsesvis afhjælpes efter reglerne i stk. a).
§ 6 Der gennemføres årlige vurderinger.
Grundlaget for beregningen af grundskylden må være realistiske vurderinger af jordværdien uden hensyn til grundskylden, bestemt af jordens aktuelle anvendelsesmuligheder (bonitet, beliggenhed, servitutter og tilladelser i henhold til tinglysninger, landsbyggelov, byplan m.v.) og uafhængigt af eventuel bygningsværdi på jorden. Der gives fradrag for ikke-afskrevne grundforbedringer og særlige anlæg, herunder særlige haveanlæg.
§ 7 Grundskylden fastsættes i den 20-årige overgangstid til 5 %. Efter overgangsperioden tilstræbes indførelse af en direkte fastsættelse af den årlige grundskyld – så nær den såkaldte jordrente, som det er praktisk muligt.
§ 8 Alle skøder, lejekontrakter og pantebreve opdeles omgående i to dele, så jordværdier og bygningsværdier kommer til at fremtræde med hver sit dokument.
§ 9 Grundskylden opkræves af staten, og anvendes – udover den kommunale grundskyldsrefusion – udelukkende til skattenedsættelse på basis af det samtidige skattestop. En fjernelse af alle bygningsskatter skal dog have første prioritet. (se også § 13). Ejendomsværdibeskatningens grundskyld slettes efter år 1, og den kapitaliserede værdi heraf indgår i den første vurdering efter udgangsvurderingen.
Efter overgangsperiodens udløb skal den overskydende grundskyld fordeles ligeligt til alle borgere.
§ 10
a) Ingen skødehaver kan tvinges fra sin ejendom ved, at andre tilbyder at betale en større grundskyld
b) Der skal ikke opvurderes for lokale samfundsmæssige forbedringer, hvis ejeren (ejerne) ikke kan have påviselig gavn af dem. Dette skal først ske ved ejerskifte. Ved påviselige gener skal der straks gives nedslag i grundværdien.
§ 11 Efter overgangsperiodens udløb kan der ved dramatiske lokale ikke-generelle grundværdistigninger for disse gives en kortere separat overgangsordning (f. eks. 5 år) efter de i § 3 b givne retningslinier.
§ 12 Der kan som hidtil ske ekspropriationer, når almenvellet i retstaten kræver det. Der skal ydes fuld erstatning, også for påførte ulemper – herunder så vidt gørligt også ulemper af følelsesmæssig art. Efter nærværende lov ydes kun erstatning for de ejerskabte ikke-afskrevne grundværdier.
§ 13 Brugsretten til jorden samt alle øvrige ejendomsrettigheder skal være sikrede og uopsigelige som hidtil, således at alt, hvad der findes på en ejendom af arbejdsskabte værdier såsom bygninger, inventar, besætninger m. v., forbliver privat ejendom. – Det må erindres, at denne private ejendomsret gøres stedse mere og mere reel i takt med den gradvise lettelse af de påhvilende skatter og afgifter!
Skødehaverne skal fortsat kunne udlåne, udleje, bortforpagte og overdrage sin jord og ejendom til arv eller salg – under hensyntagen til den prioritet, som samfundet har i jordens værdi. Prisen indberettes til vurderingsmyndighederne.
Den del af arveafgiften, der relaterer til jordværdierne, nedsættes i takt med stigningen i jordlejen for helt at ophøre ved reformens gennemførelse. De øvrige arveafgifter nedsættes i takt med den generelle skattenedsættelse.
§ 14 Denne lov gælder ikke de naturgivne ressourceværdier. Disses overgang til samfundseje behandles efter anden lov.
§ 15 Skatteministeriets navn ændres til: Grundskyldsministeriet.
§ 16 Denne lov gælder ikke Færøerne og Grønland.
UDDYBENDE KOMMENTARER
Ad 2 Det er vigtigt at fastslå, at ”fuld grundskyld” er det skattetekniske navn for et ganske bestemt afgrænset økonomisk begreb i den økonomiske videnskab kaldet jordrenten, som er ude af politikeres og interesseorganisationers kontrol, når de ejendomsretslige forudsætninger herfor er opfyldt (se Ad 3 – 3 d).
Når der er brugt udtrykket “samfunds-jordleje” er det for at adskille det fra den også i retstaten godkendte private udlejning og bortforpagtning af jord. Af samme grund er bibeholdt det gammelkendte, fuldgyldigt dækkende begreb “grundskyld” og “grundstigningsskyld”.
Ad 3 Den samfundsprioritet, der udgøres af den kommunale grundskyld, skal fastholdes. Samtidig skal den udjævnes (egaliseres), så den kan indgå som et ens udgangspunkt for en for hele landet beregnet 20-års overgangsperiode, og så alle skødehavere retfærdigvis betaler samme sats.
Når der i overgangsperioden med den specielle grundstigningsskyld skelnes mellem den fixerede (fastlåste) jordværdi og de kommmende jordværdistigninger, forrykkes forholdene ikke for de nuværende skødehavere.
Det må erindres, at alle andre ejendomsværdier end jordværdierne er denne lovgivning uvedkommende.
Ad 3d Hermed foreligger redskabet for inddragelsen af den fulde jordrente. Den fulde jordrentes fremkomst – og dermed dens mulighed som fremtidig alternativ samfundsindkomst sammen med råstofværdierne – afhænger herefter af implementeringen af erhvervsudøvelsens, samfundsopgavernes og demokratiets retsfundering. Dette er af afgørende vigtighed! Det bekræfter samtidig det retsliberale systems holistiske natur.
Ad 5 a) Denne udsættelsesordning er møntet på situationen umiddelbart før og efter skæringsdatoen ved køb af særlig “jordtunge” enkeltmandsvirksomheder, som f. eks. landbrug og city-forretninger. Når der står “relativt” betyder det, at tyngden af jordværdien naturligvis afhænger af ejendommens eller firmaets andre værdier (f. eks. en bondegård sammenlignet med rederiet A P Møller).
Ejendomshandelsvirksomhed må ikke forveksles med ejendomsmæglervirksomhed. Førstnævnte kan have et element af spekulation i sig, som ikke ønskes fremmet.
b) Denne erstatningsordning er møntet på de personer, der – uden at købe nyt – sælger sådanne virksomheder, som ovenfor nævnt. Erstatningen må ikke indeholde spekulationselementer, og skal kun gælde i et kortere åremål.
Ordningen kan evt. træde i kraft på et tidligt tidspunkt, inden salgspriserne påvirkes nævneværdigt.
Ad 6 Den stigende grundskyld vil (alt andet lige!) efterhånden bevirke faldende salgspriser på jord, således at de i stigende grad bliver et uegnet udgangspunkt for jordværdiansættelsen. For at få den virkelige jordrente frem, skal vurderingerne derfor foretages uden hensyn til den påhvilende grundskyld. Hvis der herefter opstår salgspriser på et jordareal, vil det være en indikator for, at vurderingen er for lav. Hvis jorden er uafhændelig, er det omvendt en indikator for, at vurderingen – og dermed grundskylden – er for høj.
Man tilnærmer sig herved en direkte fastsættelse af den årlige grundskyld, der gennemføres senest ved udløbet af overgangsperioden, når enhver mulighed for kapitalisering af jordværdierne er umuliggjort, bl. a. ved vurdering af forskelsværdier (værdien med og uden bebyggelse) og realkapitalværdier.
En gennemtænkt planlægning for jordens anvendelse på lands-, regions-, kommunalt- og lokalt niveau vil gøre en realistisk vurdering lettere at gennemføre.
Ad 9Det er vigtigt, for at reformen i det hele taget kan fungere, at overskuddet bruges til skattelettelser. Dette vil også – sammen med den gradvise og tillempede overgang, og de fire retsliberale grundelementers implementering – være vigtigt for den folkelige opbakning, uden hvilken reformen ikke kan vedtages!
Det er dog ikke muligt straks at gennemføre direkte skattelettelser (“krone for krone”) for den kommunale grundskylds vedkommende, selv om den er overført til staten, idet der som bekendt allerede er disponeret over den.
Men det må dog forventes, at den kommunale grundskylds-refusion kan nedsættes i forløbet p. gr. a. skattelettelsernes omkostningsnedsættende virke.
I egaliserings- og overgangsperioden er det således grundstigningsskylden, der skal ”trække læsset” i vekselvirkning med skattelettelserne.
Udover bygningsbeskatningen og arveafgiften, er det ønskeligt først at nedsætte og ad åre helt at fjerne indkomstbeskatningen, da det er den, der giver anledning til det største administrative besvær, udløser de grelleste former for “skattetænkning” og mest åbenlyst straffer flid og opsparing.
Ved fordelingen af skattelettelserne vil det være let og naturligt at tage såvel sociale som produktionsmæssige hensyn. Fjernelsen af bygningsskatterne er et eksempel herpå, når det tilsikres, at huslejerne nedsættes tilsvarende.
Ad 10, 11 og 12: Disse §§ sikrer, at skødehaverne kan disponere på deres ejendom uden risiko for at blive “jaget fra hus og hjem”.
Ad 13 Den skitserede grundskyldsreform anfægter ikke i sig selv den private dispositionsret til jorden, og den overflødiggør derfor heller ikke sådanne generelle rådighedsindskrænkninger af hensyn til almenvellet, som også hidtil er anset for nødvendige for at sikre en god samfundsudvikling inden for rammerne af lands-, regions- og egnsplanerne. Derimod må det antages, at reformen vil give mulighed for at gennemføre en friere og mere åben debat om disse planer og den ønskelige udvikling, uden at det får alvorlige økonomiske konsekvenser, når beslutningerne skal træffes og realiseres. Efter reformen vil en planlagt udvikling nemlig ikke kunne resultere i store jordprisstigninger p. gr. a. jordspekulation med tilsvarende erstatningskrav.
Reformen vil øge den private ejendomsret til de arbejdsskabte værdier i samme takt, som skatterne nedsættes.
Ad 14 De naturgivne ressourceværdier (såsom olie, gas og grus) overføres til samfundseje via en lov om privatdrift ved offentlig udlicitering.
DIVERSE BEMÆRKNINGER
I Indførelsen af fuld grundskyld betyder, at samfundet i løbet af 20 år gradvist overtager ejendomsretten til de natur- og samfundsskabte jordværdier. Samfundet træder altså i realkredittens sted for så vidt angår disse jordværdier, og al pantsætning af Danmarks jord er hermed ophørt. Jord kan herefter overtages stort set uden købesum mod at forrente jordens samfundsskabte værdi som grundskyld, idet der kun skal betales for de af ejeren (sælgeren) foretagne ikke-afskrevne jordforbedringer. Den arbejdsfrie monopolkapital er drevet ud af jorden, og renterne er blevet til skattelettelser – uden risiko for kapitalisering!
II Især må fremhæves betydningen af, at erhvervsudøvelsens økonomiske system, markedsmekanismen – gennem foranstående udformning af jordrenteloven – befries for en arbejdsfri mega-milliard byrde, der unddrager sig markedslovens prissfastsættelse ved udbud og efterspørgsel, og som derfor katastrofalt forhindrer den i at udøve sin opgave som fair prisfastsætter af de arbejdsskabte værdier og tjenesteydelser. Den retfærdige fordeling af produktionen indbygges derved i selve produktionskredsløbet, og erstatter et altomfattende bureaukrati .
III Ligeledes må opmærksomheden henledes på den kendsgerning, at det meget høje skattetryk på arbejde og produktionskapital i virkeligheden “trykker” jordværdierne, der vil stige meget væsentligt, når trykket aftager/forsvinder – – for så at fordeles retfærdigt ved samfundsopgavernes etiske afgrænsning, styret af et etisk afgrænset demokrati.
IV De skødehavere med kreditforeningslån i jordværdierne, der i overgangsperioden forventer at få vanskeligheder med samtidig tillige at betale stigende afdrag og fuld grundskyld, må erindre, at skatterne samtidig nedsættes dramatisk – og erindre, at de for nuværende i takt med stigningen i afdragenes størrelse og de fradragsberettigede renters tilsvarende mindskelse tillige kommer til at betale stigende skatter. De bliver m.a.o. ikke vanskeligere stillet – snarere tværtimod!
V Det må fastslås, at en sammenligning med den nuværende grundskyldslovgivning og ovenstående er uden enhver mening, især p. gr. a. dens manglende kobling til skattelettelser, hvorved grundskylden deklasseres til en socialistisk jordskat – ganske frarøvet sine sanerende muligheder.
VI Endnu engang: Læs § 3d og pkt. Ad 3d – Her løftes presset på grundskylden som eneste skat (Single tax) over på implementeringen af hele det holistiske system, som den retsliberale retstat jo udgør. Dette glemmes alt for ofte.
VII Det må erindres, at overgangstiden på 20 år også skal benyttes til gennemførelse af retsfunderingen af retstatens øvrige 3 grundelementer: erhvervsudøvelsen, samfundsopgaverne og demokratiet.
VIII Den omstændighed, at grundskyldsrentens højde og grundvurderingernes højde er ”forbundne kar”, gør, at en fast realistisk grundskyldsrente ikke er et stort problem i forhold til ”markedsrenten”. Er grundskyldsrenten alt for høj i forhold til markedsrenten, vil det influere negativt på ejendommenes omsættelighed og dermed på vurderingerne – og omvendt, hvis grundskyldsrenten er alt for lav.
IX Vi bør fremover konsekvent bruge betegnelsen Retstat i stedet for Retsstat. Begge betegner et samfund, hvor alle er lige for lovene, men i retstaten er lovene ubetinget retfærdige, hvilket som bekendt langtfra er tilfældet i de stater, der kalder sig retsstater. ”Retstaten” er et etisk funderet navn – ”Retsstaten” er desværre blevet deklasseret til kun at være en juridisk begrundet benævnelse!
EFTERSKRIFT
Ovenstående er udarbejdet af undertegnede som resultat af mange års medlemsskab af det frugtbare miljø for retfærdighedens sag, som Retsforbundet har været rammen om.
Det afgørende gennembrud for sagen kom, da Retsforbundets folketingsgruppe i 1977 besluttede at forkaste tanken om, at det var muligt at give skødehaverne fuld erstatning for tabet af “ejendomsretten” til de kapitaliserede samfundsskabte jordværdier – og samtidig hale en reform i land! I min optik er dette den mest omfattende og modigste realpolitiske beslutning, der er taget i Danmark siden krigen.
Selvsagt er 1977-forslaget derfor grundlaget for ovenstående – men det er nu 34 år gammelt, og der er brug for en revision. Jeg har især koncentreret mig om den kommunale grundskylds egalisering (udjævning), og om at gøre tiden omkring skæringsdatoen så rimelig som muligt uden at gå retfærdighedskravet for nær – ihukommende den indiske premierminister Pandit Nehrus berømte ord: “Det vanskeligste ved politik er at gennemføre retfærdigheden med retfærdige midler”!
Måtte den fremtidige diskussion om emnet være præget af denne realitetssans – uden at smide barnet ud med badevandet!
Afsnittene ”Diverse bemærkninger” og ”Efterskrift” indgår ikke i selve forslaget, men de vil være gode vejvisere i denne diskussion, der erfaringsvis let løber af sporet, fordi den beskriver et fremtidigt scenarie, der adskiller sig så fundamentalt fra den hverdag, folk oplever som mere og mere indviklet og usikker. – Og fordi politikere, ”eksperter” og medier behandler emnet med en til politisk uredelighed grænsende ligegyldighed!
Undervejs har jeg især nydt godt af samarbejdet med Lars Bækgaard ogTage Dalby, samt hentet inspiration i det mangeårige studiekredsarbejde her i Nordjylland – Tak til alle.
Arden i juli 2011 – Ejnar Pedersen
SKØNNE SPILDTE ORD PÅ BALLE-LARS
Til sidst må jeg simpelthen delagtiggøre læserne i et uddrag af Retsforbundets ordførertale i Folketinget i 1977, hvor lektor Ole Flygaardbl.a. sagde følgende:
“Jorden er en naturgiven forudsætning for al menneskelig eksistens og produktion. Dens mængde er konstant og kan ikke forøges til imødekommelse af en stigende efterspørgsel, således som det er tilfældet, når efterspørgslen stiger på producérbare produktionsfaktorer. En stigende efterspørgsel efter jord må derfor nødvendigvis følges af en stigning i prisen for jordens brug.
Den omstændighed, at jorden er naturgiven, rejser såvel ud fra et etisk som ud fra et socialt synspunkt spørgsmålet om ejendomsretten til værdistigningerne på jorden. Som helhed bliver Danmark ikke rigere, fordi Danmarks jord stiger i værdi. Men de, der ejer jorden, bliver rigere – og nogle af dem endog særdeles meget rigere – mens de, der må betale for at bruge jorden, bliver tilsvarende fattigere.
Alle reale værdier skabes ved et produktivt samspil mellem arbejde og kapitalindsats, og jordens værdistigning er således udtryk for en omfordeling af værdier fra dem, der skaber værdierne ved arbejds- og kapitalindsats, til dem, der ejer jorden. – Hverken ud fra noget etisk, ejendomsretsligt eller socialt synspunkt lader denne omfordeling sig forsvare.
– – – – –
Undertiden søges jordproblemet bagatelliseret med påstande om, at de beløb, der er tale om, er af underordnet betydning i den totale samfundsøkonomiske sammenhæng.
Dette er ikke rigtigt!
De senere års værdistigninger på Danmarks samlede jordareal har tilnærmelsesvis svaret til investeringerne i hele det private erhvervsliv i samme periode, og de samlede jordværdier udgør nu omkring halvdelen af værdien af det private erhvervslivs samlede produktionsanlæg – eksklusive jord.
Jordejernes løbende indtægt ved værdistigning på deres jord har i de senere år ligget nær ved, hvad Danmarks dominerende erhverv, industrien, i samme periode totalt har udbetalt som løn for medarbejdernes samfundsnyttige arbejde.
Det må derfor være klart, at der også ud fra et alment samfundsøkonomisk synspunkt er god grund til at søge en tilbundsgående løsning på jordproblemet.”
– Hvorefter Tinget afslog at debattere forslaget, og gik over til næste punkt på dagsordenen!!
————————————————————–
Siden 10. vurdering i 1950 har vurderingerne været følgende i millioner kr.: 1950=9.268 1956=12.504 1960=17.173 1965=41.078 1969=67.419 1973=103.484 1977=194.274 1981=319.696 (1982=289.774 herfra kontant -vurdering) 1986=385.819) 1992=429.154) 1996=454.927 2000=576.315 2002=675.884 2004=785.219 2006=1.244.762 2008=1.636.580 2010=1.318.296 2012=1.429 mia. (- i 1920=4.992 millioner kr.!)