Fordelingspolitik Nov. 2017
Hvordan skal lagkagen skæres? Hvem skal lave arbejdet og hvem skal have frugterne? Og hvordan sikrer vi, at lagkagen er stor nok og ikke svinder ind til en lille flødeskumskage?  Disse og lignende spørgsmål fylder meget i debat og politik.
Og dog er den faktiske uenighed mindre end retorikken giver indtryk af.  Blå og rød er stort set enige om den nordiske velfærdsmodel, dvs. at ca. halvdelen af indkomst på arbejde og produktion skal fordeles over de offentlige kasser. Det sker gennem opkrævning af i grunden ofte ret tilfældige skatter, afgifter osv., dog ikke mere tilfældige, end at de forskellige partier tit prøver at lægge byrderne på de andre partiers vælgergrupper.
Læs mere her: Fordelingspolitik

Ejendomsret
Grundloven fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig. Det betyder, at kun hvis samfundshensyn kræver det, kan man tvinges til at afstå sin ejendom og da kun mod fuldstændig erstatning.
Sært nok synes en meget anvendt form for afståelse af ejendom at have undgået grundlovsfædrenes opmærksomhed – nemlig beskatning.  Der kan vedtages love om skatter og afgifter på hvad som helst og af en hvilken som helst størrelse, hvilket reelt gør ejendomssikkerhed til et spørgsmål om flertallets vilje.
Læs mere her: Ejendomsret

Samfundsøkonomiens grundlag
Statens indtægter opkræves i høj grad som skat på arbejde. Det fører til høje lønninger, ellers er der ikke nok at leve af efter skat. Og det fører igen til høje krav på arbejdsmarkedet, da de store lønninger skal modsvare en høj produktivitet. Disse høje krav medfører så, at mange ikke kan klare dem, de må så på overførselsindkomst. Og så må skatterne sættes op osv. Altså en ond cirkel.
Læs mere her: Grundlag

Jord
Folk i almindelighed og politikere i særdeleshed har en forbløffede evne til at få øje på mindre uretfærdigheder og problemer, samtidigt med, at de grundlæggende uretfærdigheder og problemer overses. Og ofte er det de grundlæggende forhold, der skaber de dagligdags symptomer, således at døgnets politiske løsninger i høj grad minder om en dårlig læges forsøg på at angribe symptomerne frem for selve sygdommen.
Læs mere her: Jord

Grundårsagen til økonomiske kriser
Mange meninger er på markedet, når man skal forklare, hvorfor der optræder økonomiske kriser med mellemrum. Nogen anfører spekulation i aktier, optioner, valuta eller råvarer som hovedårsagen. Andre giver bankernes uhæmmede kreditgivning skylden. Eller sammenbruddet på ejendomsmarkedet. Atter andre fæster blikket på de høje skatter, det offentliges udgifter/ineffektivitet og den stigende statsgæld. Eller rentens størrelse. Osv. Osv.
Og ligeså forskellige er de midler, der anbefales for at afhjælpe krisen. Nogen foreslår beskyttelse af sit eget land ved at indføre begrænsninger på import, kapitalbevægelighed og fremmed arbejdskraft – mens andre foreskriver det præcist modsatte: øget liberalisering.
Læs mere her: Grundårsagen

Ret og Uret
Næsten alle har en mening om, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er ret og uret. Vi kalder det etik eller samvittighed. Selv om vi ikke altid kan formulere det i klare grundsætninger, så fælder vi i konkrete situationer som regel en dom. Den er måske ofte hastig, uden tilstrækkelig viden om baggrund og bevæggrund hos de implicerede. Og måske – især hvis vi selv er part i sagen – også påvirket af følelser og egeninteresser.
Men trods alle svagheder i vores dømmekraft, så er der alligevel en dybt rodfæstet tro på, at der findes en sandhed om ret og uret, der er uafhængig af følelser og egeninteresser. At der findes nogle grundlæggende regler, som kan bruges til at finde den rigtige dom.
Læs mere her: Ret og Uret

Retsliberalt program
Fuld grundskyld – Frihandel – Statsmagtens begrænsning – Personlig frihed.
Overskriften er det retsliberale program – udtrykt i korte programpunkter. I virkeligheden er de fire punkter udtryk for en og samme grundtanke – som logisk fører til disse fire programpunkter:Intet menneske kan hævde at være sat her på jorden med større ret end alle de andre.
Eller – udtrykt positivt:  Alle mennesker har ligeret.
Læs mere her: Program

Velfærdssamfund eller retssamfund?
Næsten alle synes at være enige om, at den danske velfærdsmodel er noget nær det nærmeste, vi kommer paradis på jord.
Systemet beror ideelt set på, at de bredeste skuldre bærer de største byrder, så de svage kan hjælpes til også at få et godt liv. Det lyder jo smukt og fromt – denne tankegang, der læner sig tæt til socialismens valgsprog om at ”yde efter evne og modtage efter behov”. Svagheden er, at det kræver en syndfri menneskehed eller alternativt en masse piske/gulerødder. (I parentes bemærkes, at velfærd nu til dags ofte defineres som materiel velfærd – brød og skuespil. En sådan definition fører selvsagt til åndeligt armod.)
Som antydet har systemet nogle svagheder.
Læs mere her: Velfærd eller Ret?