Næsten alle har en mening om, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er ret og uret. Vi kalder det etik eller samvittighed. Selv om vi ikke altid kan formulere det i klare grundsætninger, så fælder vi i konkrete situationer som regel en dom. Den er måske ofte hastig, uden tilstrækkelig viden om baggrund og bevæggrund hos de implicerede. Og måske – især hvis vi selv er part i sagen – også påvirket af følelser og egeninteresser.

Men trods alle svagheder i vores dømmekraft, så er der alligevel en dybt rodfæstet tro på, at der findes en sandhed om ret og uret, der er uafhængig af følelser og egeninteresser. At der findes nogle grundlæggende regler, som kan bruges til at finde den rigtige dom.

Det, at vi mennesker laver samfund og love, er udtryk for, at vi tror på en sandhed om ret og uret, som ligger udenfor os selv. Ganske vist er alle samfund og alle love ikke retfærdige – langtfra. Der kan stå en fæl diktator bag og så er magt det samme som ret. Og selv i demokratiske samfund kan skumle alliancer, korrupte personer og snævre partiinteresser vende op og ned på lov og ret. Men også her trænger en grundlæggende tro på ret og uret igennem: Vi vurderer også lovene – og forlanger, at de lever op til en grundlæggende norm – som vi kan kalde loven over loven. Ganske vist er vi ikke enige om det helt faste fundament for ret og uret; men intuitivt ved vi, at der ikke kommer noget godt ud af uretfærdige love. Og omvendt, at retfærdige love er nødvendige for at både den enkelte og alle kan leve godt.

Derfor er det vigtigt at forsøge at få fast grund under fødderne med hensyn til ret og uret. Kun på dette grundlag kan livet blive bedre. Især i moderne politik savnes der meget fokus på dette. Og ret og uret er ikke noget, der svæver i luften. Man kan faktisk argumentere med klare grunde for, hvad der grundlæggende er rigtigt og forkert.

Og det er også sket gennem historien. Med vekslende held. Der har været vildskud som f.eks. sovjetkommunismen og nazismen – der har ikke været tænkt klart og retfærdig. Men der har også været tænkt til bunds, og sådanne tanker er i det lange løb ubestridelige og vil sejre. Det har ført til slaveriets afskaffelse i USA, til frihedsrettigheder i mange lande, til demokrati, til afskaffelse af apartheid osv.  Derfor har mange fået mere retfærdige love at lever under – selv om der stadig er lang vej igen.

En af de ting, der stadig plager os, er nød, fattigdom, økonomiske kriser og social uret. Selv i såkaldt rige lande med relativt retfærdige love. Amerikaneren Henry George hævder at have tænkt til bunds i dette spørgsmål. Fysikeren Albert Einstein karakteriserer ham således: Mænd som Henry George er sjældne. Man kan ikke forestille sig en smukkere kombination af intellektuel kunnen, sproglig form og lidenskabelig kærlighed til retfærdigheden. Hver eneste linje er som skrevet til vor generation. Udbredelsen af disse værker er en meget nødvendig opgave.

Retsliberalt Forum bygger på Henry Georges tanker. Der er al mulig grund til at følge Einsteins opfordring og udbrede kendskabet til tankerne. Og til at opfordre alle til selv at vurdere, om der er tænkt til bunds. Har Henry George ret – så ligger løsningen på det sociale problem lige for fødderne af os.